Dette var det første masseproducerede og specialdesignede elektriske køretøj i morderne tid fra en større bilproducent. Det var samtidig den første bil General Motors fra starten designede til at være elektrisk.
Bilen blev produceret i årene 1996 til 1999 og kunne ikke købes, istedet blev den lejet ud til beboere i Los Angeles (CA) og Tucson (AZ), hvor man samtidg accepterede at indgå i en “real-world engineering evaluation” for at undersøge muligheden for at markedsføre et elektrisk køretøj på udvalgte amerikanske markeder.
Efter et årstid blev der åbnet for lignende leje aftaler i San Francisco (CA) og Sacremento (CA), samt lidt i staten Georgia.
Selv om kundernes tilbagemeldinger var positive, så mente General Motors at elbiler var en urentabel niche på bilmarkedet og på trods af protester, endte de med at destruere næsten alle EV1 bilerne.
i 2002 tog General Motors de resterende biler tilbage og fik dem destrueret – ingen fik mulighed for at køber bilen hos General Motors. Dog var der 40 eksemplarer der blev givet til museer og uddennelses institutioner med et krav om at de aldrig måtte komme på vejene igen. Jay Leno er en af de få der har en intakt EV1 stående i samlingen.
Der florerer mange teorier om hvorfor General Motors valgte at fjerne EV1 fra markedet – noget af dette er dokumenteret i filmen “Who killed the electric car” fra 2006.