Myter og fordomme

Stærke økonomiske kræfter gør alt hvad de kan for at forsinke grøn omstilling, ganske godt dokumenteret af DR i 2020.

DR dokumentar fra august 2020

Udsagn og påstande

Oftest er det de samme argumenter mod elbiler der bliver ved med at dukke op, nogle gange genoplivet med en lille tvist.

Det er rigtig fint at være kritisk overfor større samfundsmæssige omstillinger, men nogle gange virker det somom påstande opfindes for at fremme egne interesser – ganske godt underbygget i nedenstående DR dokumenter udsendelse. Udsendelsen varer en time.

En elbil skal køre over 500.000 km. for at være mere “grøn” end en moderne dieselbil

Video fra februar 2021 sammenligner på blot 13 minutter de samlede udledninger fra hhv. el- og fossil-biler

En elbil kan kun bruges som bybil

  • Nyere elbiler har i dag både rækkevidde og ladehastighed der gør dem til et attraktivt alternativ til gammeldags fossil biler – dette uanset om du bor på landet eller i en by.
  • Mange kører også gerne i elbil på ferieturen til sydens sol og varme.
  • Ofte har elbilister bosat på landet langt lettere ved at etablere elbil ladefaciliteter på egen matrikkel.

Batteriet i en elbil mister hurtigt kapacitet og er meget dyr at udskifte

  • For det første, så holder elbil batterier meget længe og for det andet så er prisen pr. kWh elbil batteri faldet markant de seneste år – et fald som helt sikkert vil fortsætte, samtidig med at nye batteri teknologier ser dagens lys.

En elbil er væsentlig dyrere i anskaffelse end tilsvarend fossil bil

  • De faldende batteripriser sammenholdt med den nye lov for registrerings afgifter gør anskaffelses prisen for elbiler langt mere konkurrencedygtig – regner man på TCO (Total Cost of Ownership), så der ingen tvivl om at elbiler absolut er konkurrencedygtige.

En elbil kan ikke dække mit kørselsbehov

  • Sjovt nok, så er “rækkevidde angst” mest udbredt blandt folk der endnu ikke er skiftet til elbil.
  • For langt de fleste, vil en elbil kunne dække det daglige kørselsbehov, endda helt uden tidsrøvende ladestop i dagens løb.
    • Med en ladeboks hjemme, kan man endda vælge at lade bilen på tidspunkter hvor der er mindst belastning på elnettet, samt hvor strømmen derfor typisk er billigst.
    • Er der adgang til ladeboks på jobbet, hvor bilen alligevel bare står og venter på at det bliver fyraften, så er dette også en oplagt mulighed for at toppe op på batteriet.
  • Er man på langtur, hvor opladning undervejs er nødvendigt, så vil det være en god ide at planlægge lidt på forhånd. Ud over at visse bilproducenter har indarbejdet mulige ladestop i bilens ruteplanlægning, så findes der også forskellige hjælpeværktøjer til formålet, som f.eks.

Det kommer til at koste milliarder at udbygge el infrastrukturen for at supportere opladning af alle de elbiler

  • I nogle områder kan det medføre udfordringer, hvis alle elbiler oplades i peak (typisk “koge zonen”), hvor elnettet i forvejen er hårdest belastet. Derfor kan det ikke ikke udelukkes, at en renovering i områder med ældre og måske forsømt infrastruktur skal fremrykkes.
  • Med introduktionen af SmartGrid og time afregning vil presset på peak kunne reduceres markant. Simpel prisdifferenciering time for time vil motivere forbrugerne til at flytte belastning, herunder elbil opladning, til de tidspunkter på døgnet hvor strømmen er billigst grundet mindre belastning på nettet.
  • I dag er det en mere eller mindre manuel process at tidsfastsætte opladning af elbil, men på sigt forventes det at blive automatiseret vha. prissignaler fra el forsyningsselskabet, hvor vi som forbrugere blot skal definere hvor meget strøm der skal være på bilen på et bestemt tidspunkt, så finder bil og/eller lader selv ud af hvornår opladningen vil være billigst og med mindst mulig belastning for infrastrukturen.

Jeg gider ikke spilde hele og halve timer hver uge på at sidde og vente på at lade en elbil – min gamle benzinbil kan jeg tanke helt op på 5 minutter

  • En elbil kan sagtens lade uovervåget, faktisk vil der være tid at spare ved at tilstræbe opladning af elbiler hvor bilen i forvejen holder parkeret i længere tid, hvilket typisk kan være ved boligen eller ved arbejdspladsen.
  • På denne måde kan man opnå at bruge mindre tid på opladning af elbil ift. hvad man tidligere brugte på at tanke en benzin bil.
  • På langture kan ladestop planlægges efter hvornår der alligevel skal holdes pauser på turen. Holdes disse pauser på lokationer med lyn lader, så vil man opleve, at det ind imellem er bilen der kommer til at vente på at du bliver klar til at køre videre, og altså ikke omvendt..