Opsamling fra arkiverne
Elbiler er langt fra nogen ny opfindelse – faktisk var 90% af alle taxaer i New York i 1899 elektriske biler, bygget af “Electric Carriage and Wagon Company” i Philadelphia.
Selvom Henry Ford med Model T i 1908 realiserede en drøm om at skabe en bil, der både var pålidelig og overkommelig prissat, så medførte hans mangeårige venskab med Thomas Edison, at de to vinter-naboer i Fort Myers i det sydvestlige Florida, gik med planer om at bygge en billig elektrisk bil.
Var de lykkedes med dette projekt, kunne verden have set meget anderledes ud i dag.
Er man i Florida og har man tiden, så kan et besøg på Edison & Ford Winter Estates anbefales – det er et museum der summer af historie med historiske haver, vinter opholdssteder for Thomas Edison og Henry Ford, Edisons laboratorie og historisk udstilling.
Anderson Carriage Company producerede buggies fra 1884 – 1911 og i 1907 startede de produktionen af elektriske køretøjer med genopladelige batterier. For US$600 ekstra kunne de endda levere bilen med det helt nye Edison nikkel-jern batteri, der var på markedet i 1911-1916.
Detroit Electric blev som en udløber fra Anderson Electric Car Company produceret i 1907 – 1939.
Af prominente personligheder der har ejet eller ejer en Detroit Electric kan nævnes Thomas Edison, Clara Bryant Ford (gift med Henry Ford), Lizzie Borden, Charles Proteus Steinmetz, Mamie Eisenhower, John D. Rockefeller Jr. , Jay Leno og Jørn Grønkjær fra ElbilBy.
Who Killed the Electric Car? er en dokumentarfilm fra 2006 om netop EV1 fra General Motors – ikke mindst om hvordan den pludselig forsvandt fra markedet.
I 2011 lavede samme instruktør en opfølgende dokumentar Revenge of the Electric Car.